VaneCoaching
VaneCoaching er for dig, der vil nå dine mål uden dårlig samvittighed, quickfix eller slankekure.
Fokus er på holdbare vaner, der ikke ender i gentagne nederlag. Måske ønsker du bedre træningsvaner, sundere kost, varigt vægttab, flere pauser eller et mere afslappet forhold til mad og krop.
Jeg stiller nysgerrige spørgsmål, som skaber refleksion og indsigt i din situation. Med større selvforståelse øges chancen for succes med vaneændringer.
I et VaneCoach-forløb arbejdes der med
1) Identificere og bryde gamle vaner
Der undersøges, hvilke vaner der står i vejen for det liv, du ønskes. Der kigges på, hvad de udspringer af, og hvad de giver – fx trøst, ro eller kontrol. Når de bagvedliggende behov og følelser er tydelige, kan nye vaner skabes, som opfylder de samme behov og samtidig støtter det liv du ønsker at leve.
2) Skabe nye, meningsfulde vaner
Udgangspunktet er det, der ønskes mere af i hverdagen, som fx mere træning, flere grøntsager, bedre søvn eller mere nærvær. Med små, konkrete handlinger, gentaget igen og igen, arbejdes der med én vane ad gangen, indtil den føles som en naturlig del af hverdagen.
Priser for VaneCoaching
Uforpligtende afklaringssamtale
Få mere viden om VaneCoaching og find ud af om det er det rette for dig